Om test
 
Hvad gør Testhouse anderledes?


Som sagt har TestHouse specialiseret sig i test og kvalitetssikring (QA) og intet andet. Vi byder ikke ind med en palette af sære sammensatte produkter og ydelser. Vores produkt er test og QA, og det er det, du får.

TestHouse er en relativt lille konsulent virksomhed, og vi har ingen ambitioner om at indtage verdensherredømmet eller blive berømte, vi har derimod en ambition om at være de bedste til at udføre, koordinere og rådgive om test og QA i Danmark.

Dette gør vi gennem en gruppe af mennesker, som beskæftiger sig med test og QA af ren kærlighed til håndværket og den faglige udfordring. Vi vægter oprigtigt engagement særdeles højt i rekrutterings processen, da vi mener det, næst efter faglighed, er den vigtigste egenskab hos en konsulent.

Ligesom alt andet i IT branchen udvikler og fornyer test og Quality Assurance begreberne sig ustandseligt, og derfor er kontinuerlig efteruddannelse og ajourføring af viden en nødvendighed for vedblivende at eksistere.

Vi har en brændende vision om altid at holde TestHouse gruppen af konsulenter up to date med de seneste udviklingsmetoder og udviklingsteknologier, set med test og QA briller i særdeleshed.

Vi har egen udviklede værktøjer og software af højeste kvalitet for at sikre vores konsulenter de bedste redskaber i udførselen af arbejdet med test og QA. Blot for at nævne nogle eksempler, har vi egne load servere placeret rundt omkring i Europa, for at garantere optimal og realistisk trafik simulering i vores performance-, stress- og loadtests.

TestHouse har også egen udviklet defect management samt specialiseret software til brug i sikkerhedstests.
Men vi er ikke blåøjede, vi ved godt at det, specielt i BTO øjemed (Business Technology Optimization), ganske enkelt er ”rigtigere” at bruge tredjeparts applikationer fra selskaber som IBM’s Rational Software, HP’s Mercury Interactive, Compuware, Cyrano/Quotium og Segue.