Om test
 
Testens oprindelse


Historiebøgerne fortæller os, at King John af England i 1200-tallet beordrede William Wrotham til at kontrollere, at nogle bestilte skibe var absolut parate til kongens krigstogter. Hvad King John ikke på daværende tidspunkt kunne have begreb om var, at han dermed lagde grundstenene til de ”tests”, som vi kender i dag.

Gennem industri revolutionen i 1800- og 1900-tallene udvikledes fænomenet test, og det var således ikke ualmindeligt, at arbejdsmænd skulle kontrollere deres egne produkter. For at optimere arbejdsprocesserne blev det over tid nemmere, at bemyndiget personale udførte de egentlige ”tests” af produkterne. Det første fundament til kvalitetssikring (QA) blev plantet denne tid.

Henry Fords kendte ”Assembly line” (samlebånd) i 1930’erens Detroit, USA, anses ofte for at være blevet udviklet for at øge produktiviteten. Men Henry Fords vision var i lige så høj grad at sikre ”The systematic approach to quality”, altså ensartet kvalitet hver gang. Det som dengang var” flyvsk”, er i dag uundværligt for enhver masseproducerende virksomhed.

Som med megen anden teknologi har krig også mht. test og QA puffet til udviklingen. Under Første og specielt Anden verdenskrig blev leverancer af høj kvalitet altafgørende for de krigsførende nationer. Mange af vores grundprincipper indenfor kvalitetssikring stammer fra denne tid, det gælder f.eks. inspektioner og review tankegangen.

I nyere tid (1970’erne) er tilkommet nye genrer som f.eks. Statistical Quality Control, der søger at optimere de allerede eksisterende og grundlæggende kvalitetssikrings metoder, ved at lave risikobaserede konsekvens analyser af kvalitets kontrollen, eller mangel på samme.