 |
|
|
 |
Forskel på test og QA
Overraskende mange personer, selv de som beskæftiger sig med fagområdet til daglig, har svært ved at give en entydig definition på forskellen mellem test og QA (kvalitetssikring). Differencen er faktisk betydelig, men de to termer bruges ofte i sammenhæng, og dette er måske årsagen til begrebsforvirringen.
Test defineres ved at være udførende. I en test afprøves det endelige produkt.
QA defineres ved at være kvalitetssikringen af produktet. I QA sikres alt det som danner produktet.
Eksempel: En lille Cola fabrik lader en medarbejder smage på hver eneste Cola, der bliver tappet og lagt på flaske. Her sikres en vis kvalitet, fordi hver Cola bliver prøvesmagt og accepteret, altså testet. Men det havde nok været smartere, både for den stakkels Colasmager og virksomheden, at sikre, at produktionen af Colaen altid er den samme i stedet for at teste hver enkelt Cola.
Ovenstående eksempel står i direkte relation til test af software. Software bliver testet for at tjekke, at der ikke er nogen fejl i selve produktet. QA bliver udført på alt det, som skaber et software produkt. Lidt populært kan der derfor udledes en forunderlig, men egentlig logisk analogi:
Succes kriteriet for en test er, at den fejler.
Succes kriteriet for QA er, at testen ikke fejler.
Den lidende Cola medarbejder fra før, vil først virkelig live op og føle, han er alle pengene værd i det øjeblik, han kan fange en dårlig Cola og sige ”Hov, den her Cola smager sgu grimt!”. Motivationen for at teste er altså at finde fejl. Ergo er den succesfuld når den fejler.
|
 |
|
 |
|
|