Testkoordinatorer søges til TestHouse



TestHouse er et konsulenthus, som udelukkende beskæftiger sig med test og kvalitetssikring.

Vores arbejdsområde består i at levere testassistance til Danmarks største virksomheder, og det betyder, at du som testfagkyndig kommer ud til eksisterende software grupper, og bliver en del af spændende opgaver, hvor den nyeste viden inden for området anvendes.

Er du energisk og engageret? Vil du udfordres fagligt? Kan du uden problemer indgå i nye arbejdsteams? Så er dette jobbet for dig!


Vores forventninger til dig

Din faglige viden ligger hovedsageligt indenfor test og kvalitetssikring

Fagligt lægger vi vægt på, at du har et solidt kendskab til testprincipper og - teknikker, og at du har erfaring som tester eller tekniker inden for softwareudvikling i et klient/server miljø.

Som testkoordinator har du ansvaret for hele eller udvalgte dele af en test. Der skal udarbejdes teststrategier, som du kan varetage og lede. Derfor skal du kunne estimere testresultater, overskue testmetoder, lave en evt. interessentanalyse og risikovurdering og naturligvis kunne rapportere testen til en QA manager eller lign.

Opgaverne hos vore kunder kræver konsulenter med kompetencer i test og kvalitetssikring af software. Det vil derfor være en fordel, hvis dine kompetencer indbefatter nogle af følgende tests:

  • Integrations test
  • Struktureret test
  • Automatiseret test
  • Unit test
  • Load/Stress/Performance test
  • Sikkerheds test
  • Usecase specifikation
  • Accepttest og/eller Brugertest

    Ligeledes vil det være til din fordel, hvis du har erfaring med:

  • Windows Applikations Test
  • Oracle Finance
  • SAP
  • Navision/MS Dynamics

    Du har relevant erhvervserfaring indenfor test og kvalitetssikring

    Vi lægger vægt på din erhvervserfaring, og hvad du er i stand til at udrette i dit arbejde som tester, som eksempelvis erfaring med scriptsprog som VB-script og Javascript.

    Det er også en fordel, at du er i besiddelse af et ISEB-certifikat, idet vi stiler efter, at alle vores konsulenter er fagligt klædt på til mangfoldige projekt situationer.
    Såfremt du ikke allerede er certificeret, forventer vi, at du påbegynder en certificering hurtigst muligt.

    Som testkoordinator har du formentlig en videregående uddannelse kombineret med praktiske erfaringer eller flere års arbejde med test og kvalitetssikring.

    Du har erfaring med teststyringen i både planlægnings-, gennemførsels- og opfølgningsperioderne.

    Du har en udadvendt personlighed

    Som person har du et naturligt ”drive” og gå-på-mod.

    Vi forventer, at du trives med udfordringer og evner at have flere bolde i luften på en gang. Du har et åbent sind og er fleksibel, hvilket gør det let for dig at falde til i et nyt arbejdsmiljø.

    Arbejdsmæssigt er du struktureret og velorganiseret. Du har overblik og tager styring, når det er nødvendigt.

    Om TestHouse

    TestHouse er et professionelt og fagligt pålideligt konsulenthus, som har et målrettet koncept indenfor softwaretest og kvalitetssikring.

    Kontinuerlig tillæring af nye kompetencer ser vi som en naturlig del af det at være konsulent hos os. Ligesom fordelagtige løn- og personaleforhold er en selvfølge.

    Du vil derfor se dig i stand til at udvikle dine evner sammen med os i TestHouse.


    Information og ansøgning

    Du kan kontakte Mads Loose på 70 20 23 21 for nærmere information.

    Ansøgning sendes til jobs@testhouse.dk